DrejersKlub_1903

49

man var endnu ikke kommen saa vidt, at man følte sig misfornøjet med hendes og Guld- bergs Regimente. Klubbens Lokaler var for smaa, og man arrangerede sig da under aaben Himmel udenfor Østerport. Som Midtpunkt rejstes en stor Obelisk, oplyst med kulørte Lamper; omkring denne anbragtes Bordene, og medens Punchen flød, lød glade Sange ud i den stille Septemberaften. De bedste Kræfter var rykket frem, Ewald, Tostrup, Wadum og Scavenius havde skrevet Viser; men størst Jubel vakte dog Trojels: »Jeg er en Mand«, efter hvis Afsyngelse man i Begejstring bekransede Digteren. Den stæ rkt urgerede Broderlighed og Enig­ hed var dog ikke altid lige bevendt, Klub­ ben kunde fortælle om stormende General­ forsamlinger, hidsige Debatter og Udmeldel­ ser, naar en eller anden vilde opkaste sig som Herre i det republikanske Samfund. Som oftest varede Udtrædelsen ikke længe, »Ungdommens brusende Lidenskaber« lagde sig igen, og Drejer trøster med, at »Lys hæ­ ves ved Skygge, og efter Stormen behager den blide, den rolige Dag mere«. Imidlertid voksede og voksede Klubben, og ved den Tid, de skrevne Love vedtoges, blev Værelserne i Læderstræde for trange, og 1779 flyttede man til Østergade 52, senere Efterslægtens Gaard, hvor man under dette første Ophold rimeligvis h a r haft Lokaler i en af Mellembygningerne. Der var store Ud­ gifter. Nye Møbler skulde anskaffes, Kon­ certen udvides, — man maatte for at faa Drejers Klub 4