DrejersKlub_1903

42

Todes »Søofficererne« første Gang var spil­ let, og Wessel kort efter tra f Tode i Drejers Klub, skal Wessel have lykønsket ham med det fortjente Bifald, Stykket havde nydt. Tode blev særdeles glad ved at høre sin Lov af den Mund. Han spurgte da, om Wessel havde læst Stykket. »Nej, det h a r jeg sagtens ikke«. Om han da havde set det? »Nej, det h a r jeg heller ikke, men min Kone h a r set det og roser det meget, og det plejer at være temme­ lig slet, hvad hun roser.« Saaledes blev To­ des Glæde ikke lang, men hans Ansigt desto længere«. Denne Notits er skreven nøjagtig 25 Aar efter, at Begivenheden kan have fundet Sted. idet »Søofficererne« fremkom 1782. Heri er altsaa intet Bevis for, at Wessel h ar været i Drejers Klub; thi Historien lider aldeles ikke ved f. Eks. at være foregaaet ved et til­ fældigt Møde paa Gaden, og hvor let kan ikke en Huskefejl saa mange Aar efter have an­ bragt den paa et galt Sted. Der er saa mange Grunde, der taler imod Wessels Forbindelse med Klubben, at ikke en saa løs Sammen­ knytning mellem ham og den kan omstyrte Antagelsen af, at han ikke var Medlem. Allerede ved de 25 nye Medlemmers Op­ tagelse begyndte der at komme Liv og især Vrøvl i Geledderne. Man fandt den Sparsom­ hed, som Stammen holdt over, for kedsom­ melig; man kunde ikke rette sig helt efter den herskende Tone, man var rasende over ikke at kunne faa sig et Slag Kort, og den første Udvandring fandt Sted, idet en Del