DrejersKlub_1903

41

men for alting agtsom vær, kom ej Tornene for nær!» livis Tone ikke lyder meget i Drejers Klubs Maner, før vi naar sidste Vers: »Hædre alle Nationer,

hade Fejl, men ej Personer er vort Selskabs Lov og Lyst. Ilellig Pligt og største Ære er: Vor Konge tro at være, Stalens Ønske er vor Bøst, Glæden bo i Christians Bryst«.

Wessel behøver jo ikke at have været Medlem, fordi han h a r skrevet Sangen, selv 0111 han vandt Medaille for den, og han næv­ nes slet ikke af nogen som saadant, hvad der jo havde været naturligt. Tilmed var han det norske Selskabs mest fremtrædende Sa­ tiriker, der fik Skyld for alle de Ondskabs­ fuldheder, der gik ud over L itteraturselska­ bet, saa at det er grumme lidet sandsynligt, at han vilde være bleven taalt, end sige have befundet sig vel i dettes faste Borg, Drejers Klub, som man endda hos Nordmændene med ondskabsfuldt Forsæ t stadig forvekslede med »Makulaturselskabet«. Et eneste Sted til h a r jeg truffet Wessels Navn i Forbindelse med Drejers Klub, det er i Provst Fr. Schmidls Dagbøger, hvor der den 7de Oktober 1807 fortælles følgende: »Blandt de Anekdoter, som Kjærulff i Man­ dags fortalte om Wessel, var og denne: »Da