DrejersKlub_1903

37

for Fraadserens og Drankerens Gane, saavel som dem, der kan kildre Spillerens misunde­ lige Vindelyst«. Man bestemmer intet at ofre eller ødsle paa udvortes Glimmer, men intet at spare paa nødvendig Bekvemmelighed. Medlemmerne maa hellere vælges efter de­ res Alder end Stand, dog bør enhver have »en saadan Stilling i Staten, som forudsæt­ ter den Grad af Oplysning og Levemaade, der udfordres til Begrebet 0111 et velopdra­ gent Menneske«. Naar man h a r fastslaaet disse ret nega­ tive Bestemmelser, gaar man over til det mere positive: Klubben skal have »faa, men sande Højtider, mandig Glæde skal være dens Ilovedøjemed, ikke Betlernes Mængde. Velgørenhed skal adle dem, Digte og Tone­ kunstens Værker opmuntre og forskønne dem«. Saaledes var altsaa Planen, og saalænge der var saa faa Mennesker som 24, blev ingen Love skrevne, og denne Klubbens før­ ste Dage skildres som dens Guldalder. Jacob Drejer kan selv faa Ordet og fortælle, hvor­ ledes det gik til: »Lig hine Barndommens de blide og glade Dage hengled Selskabets de første Barndoms Dage, m untert henspøgtes Aftenerne, de faa Brødre kendte hverandre saa nøje, at intet Ord havde nødigt at vejes, man legte som Børn, man opfandt Gaader, man eerteerde i rimede og urimede Impromptuer, man gættede, man gjorde Viser, man spilte Ko­ medier, kort, efter fuldendt Dags Arbejde