DrejersKlub_1903

34

ord og h a r endnu ikke helt amalgameret sig med Sproget, men staves stadig med »C«. Det h ar endnu ikke 1780 i Guldbergs Kabinets- ordre faaet nogen dansk Endelse i Flertal, men betegnes som »de saakaldte Clubs«. Hvis vi vil vide, hvad disse Mennesker, der snart forøgede deres Tal til 24, mente at burde sætte som Formaal for deres Sammen­ slutning, saa ses det let af en Tale ved 10- Aars Festen af Thomas Thaarup, hvoraf og­ saa fremgaar, at eet af dens Øjemed netop var at erstatte Datidens offentlige Svire-vin- stuer og Gæstgiversteder med noget bedre. Skønt Thaarup, der ansaas for eet af sin Tids Mønstre i den skønne Talekunst, sylter sin Fremstilling ind i de mest skruede Tale- maader, kan vi dog nemt udrede Tankerne og derved sætte os ind i, hvad man h a r drøftet paa de Møder, der gik forud for Klubbens Oprettelse. Desuden giver Frem ­ stillingen h eraf et livfuldt og karakteristisk Billede af Tidens Tænkemaade. Som det almindelige Forsvar for Klub­ berne slaar man for en Sikkerheds Skyld først fast, at Mennesket er skabt til Selskab; »thi vi er fødte med adskillige Sindslidelser og Tilbøjeligheder, som uden Samkvem med Medmennesker skulde blevet os skadelige og have g jo rt os til de elendigste Væsener paa Jorden.« Man er enten forfængelig eller svag, naar man ikke søger Samkvem med Medmennesker. Den forfængelige bliver i sin Ensomhed knarvorn, sær og overvur­ derende sig selv, han bliver bitter og sur