DrejersKlub_1903

197 lidt der var Bund i hans Karakter. Om Oehlenschlåger end var tungere, var der dog solidere Tømmer i ham. Som den rastløse Bi, Baggesen er, flagrer han jo ogsaa sn art bort fra de ret farveløse Blomster i Klubben, ud i Adelens rige Sol­ skin, hvor der er mere Honning at hente. Intet Under, at der saa er Bitterhed imod ham hos dem , han forlod. Da Vennernes Misfornøjelse første Gang bryder ud i h rs Lue, dengang Striden om »Holger Danske« raser i 1789 og 1790, føres Forpostfægtnin­ gerne mod Baggesen ogsaa fra Drejers Klub, og selvfølgelig er den intrigante Rahbek her som en Fisk i Vandet. I sit store Opgør med den gamle Tid, hvor Baggesen i 1807 i »Min Genganger og jeg selv« siger Rahbek Tak for sidst for saa mange Ting, er det sikkert og­ saa med Henblik paa sin Ungdoms Tid i Drejers Klub og det saa hurtig efter den fra Klubben stammende Overfald — thi som andet kan man ikke stemple det — at han udbryder: — Man tror, at jeg begynder alvorlig at omvende mig fra den af alle mine Ungdomsynder, som, skønt den største, man fandt elskelig: den nemlig mig for let at lade hilde; for let at fro mig yndet hist og her for let at tro mig agtet her og der, og som en Nar min Tid og selv mit Vid at spilde, hvor Venskab aldrig var, og Venskab aldrig er«.