DrejersKlub_1903

194 Min Sang er Glædens sande Lyd; mit Bud er mild og munter Dyd; m it Ønske: hele Verdens F ryd; min Mening: Tossen græde!

Allerede i den næste Drikkevise: »Skaal for den Elskede« er der noget bedaarende ungdommeligt friskt og fint, som ikke har klinget med i Tonerne om den store Bolle tidligere. Desuden er der i sidste Vers et Skælmeri i Udeladelsen af det Navn, som enhver opfordres til selv at sætte ind, da han skal nævne sin Piges, som virkelig er nydeligt og elegant:

Ingen af os h er sig skamme, hvis hans Sjæl er Dydens Ven, ved en ren og ædel Flamme og den Mø, som tændte den. Ud med Navnet. Ingen svige! L e v ---------- lykkelig! Himlen give dig, min Pige, den til Mand, jeg ønsker dig!

Fuldstændig Baggesensk i Form og Tanke er allerede den næste Vise: »De skønnes Skaal«, sunget samme Aar paa Klubbens lOaarige Fødselsdag. Man lytte blot til et P ar Strofer som disse: Du, som i Hymens lyksalige Kæder ved en Venindes fortrolige Barm nyder en Forsmag paa Himmelens Glæder, glemmer hver Sorg i den yndiges Arm, skøn glad paa din Lykke! tag Glasset og pris den Engel, som skabte dit Paradis!