DrejersKlub_1903

192 sædvanlige, noget, der fører længere frem, end Klubmedlemmernes indskrænkede Ho­ risont tillader dem at se. Men derved bliver lian dog den fremmede Fugl. som man mere væ rner for dens Sjældenhed, end fordi man helt forstaar at værdsæ tte dens Sang, i hvis Toner der er saa meget nyt, at det klinger helt fremmed til Tider. Den lyder mere fri­ g jo rt, mere flydende og klangfuldt end de andres, de maa nødvendigvis føle deres tam ­ me Kvidren noget klangløs i Sammenligning med de Triller, der leger i det Baggesenske Sprog, de maa føle sig som de L itteraturens Graaspurve, de i Virkeligheden er. Vel kunde han selv berømme de gamle Sangere; med Tidens Trang til at parallel - lisere, en Trang, der ofte falder ganske kej­ tet og naivt, kan han kalde Rahbek Dan­ marks Anakreon og berømme hans Drikke­ viser som »Mesterværker«, men han mener jo ikke saa overvældende meget dermed. Allerede tidligere under Afsnittet om den store Bolle er det ved Omtalen af Sangen: »Lad Herman v. Bremere kives«, — denne maa føjes til den Række Viser, Aug. Arlaud i sine Noter til Digtene S. 291 nævner som skænkede Drejers Klub, da den lindes op­ tagen i Klubbens allerførste Visesamlinger, — paavist, hvilken sproglig Refrielse den baggesenske Poesi betyder for L itteraturen; men ogsaa paa anden Maade l'øler man og maa man i Klubben have følt noget for­ nyende og forfriskende i de baggesenske Sange.