DrejersKlub_1903

191 Gnv af Striden, snart er han atter de unges Løsen, naar de vil vise deres Overlegenhed overfor de forrige Magthavere i Klubben. — Men altid staar han halvt udenfor det hele. Han bliver aldrig Inventar i Klubben, det er ikke ham selv, der intrigerer eller dan­ ner P arti; om ham og hans Navn skændes og slaas man; men hans Person tilhører absolut ikke Klubben, han bliver ingensinde virkelig Klubgænger eller nogen virkelig al­ vorlig T ilhænger af Klubvæsenet. Dertil er han for meget en farende Svend, og Osen fra Bollen og Dampen fra Piberne bliver aldrig tiltalende for den spæde, lidt jom fru­ nalske Digter. I sine unge Dage, da han i Midten af 80’erne af den Pram-Bahbekske Vennekreds føres ind i K lubben, betragtes han af de ældre som en Mærkværdighed, alle maa lære at kende, og en bedre Anbefaling end det Pramske Venskab kunde han vel næppe møde med i Jacob Drejers Kreds. Men der bliver altid noget fremmed og uforstaaeligt ved ham , som gør, at ingen, selv om de fø­ ler sig nok saa betagne i Øjeblikket af hans bestikkende Elskværdighed og selskabelige Talent, helt med Venskabs Varme kan slutte sig til ham ; de saa i ham , hvad Pram h ar givet Ord: »en underlig, enthusiastisk, me­ lankolsk, ubeskrivelig En.« Man beundrer ham og forkæ ler ham i denne første Pe­ riode af hans Digterbane, og man forkæ ler ham , fordi man uden at forstaa, hvad det er, føler, at han rumm er en Del ud over det