DrejersKlub_1903

187 sinaa; ej heller kostbare Foræ ringer passer for liørn. Han uddeler ikke P ræm ier blandt sine Elever, fordi han kender Lykketræffet ved en Eksamen og ved, at Præm ier skaber Misundelse, en Lidenskab, som han ønsker maatte være »langt, langt borte fra det men­ neskelige Selskab.« Han vil helst følge den simple Naturs Anvisning og ikke give Bør­ nene for mange Ting i Hovedet paa een Gang, Forstanden kommer dog først med Aarene. Han ivrer mod mange Foræ ldres Overdaadighed i Levemaade, hvorved de for­ vænner og ødelægger deres Børn. Og til Slut rette r han et skarpt Angreb paa Børnenes Fødscldags-Højtideligholdelse. Thi hvad er Følgen? Dagen efter, eller rettere Andenda­ gen efter, thi den første maa der hviles efter Uroen — ser man den lille komme frem, stolt af de mangehaande, ofte kostbare For­ æringer. Med et U hr i Lommen, en Souve­ nir i Brystet og Lommerne proppede med alskens Ting er han ikke lidet ophøjet over sine Meddisciple. Megen Tid spildes baade for Fødseldagsbarnet og andre Børn. Den lille H erre maa have Selskab, som bestaar af Skolekammerater, og disse maa saa ogsaa have Frihed for Skolen. Hele Skolen kan ikke bydes, der vælges, de ikke budne mis­ under de budne. Dette foranlediger Uenig­ hed. Men de budne skal invitere igen, og paa denne Maade spildes altfor meget af Skoletiden. Penge maa Børn ikke gerne have. De bruger dem til at gaa paa Konditorier og