DrejersKlub_1903

182 den h a r givet det samme, som han antyder i sit Tilbud om Forelæsninger i Efterslægt­ selskabet. Sandsynligvis er dette netop en af hans Forelæsninger. Fortællingen er skreven i et udmærket og letflydende Sprog, kun enkelte Ord af rent fyensk Oprindelse fandt ogsaa Samti­ dens Kritik at burde anholde f. Eks. en Lykke = Toft eller Vænge, en Slyde = et Iløloft, Hældefanget — det Sted indvendig i Huset, hvor Loft og Tag forenes, Gørn = Uldgarn o. s. v. Det er im idlertid ganske sikkert, at denne Fortæ lling i en noget moderniseret Form, det vil sige, naar Sproget var renset for Archais- merog nogetafdet tendentiøst-moraliserende, som v ar Tiden ejendommeligt, var taget der­ fra, med udmæ rket Resultat kunde anvendes i vore moderne Læsebøger. Hist og her h a r man under lignende Arrangement forsøgt at give en Fremstilling af praktisk Virksomhed for Ungdommen, men der eksisterer næppe en saa alsidig Skildring, holdt i saa barnlig Stil som Jacob Drejers, og det var berettiget, naar en Anmelder i Lærde Efterretninger senere udtalte det Ønske, at »den brave Her Drejer, som saa godt forstaar, hvad Børn kan lide, maatte give nogle Blade med smaa Fortæ llinger foran den lange i næste Ud­ gave« — som aldrig udkom. —Man vil altsaa se, at Pædagogik ikke var noget helt nyt for Jacob Drejer, da han 1791 opgav sin Stilling som Spisevært og blev Skolemester. Skal man slutte fra en Udtalelse af Rahbek i en