DrejersKlub_1903

(let stedse blomstrende, stedse frugtbringende Selskab for Efterslægten? — Det var 17 af denne Forenings Brødre, som stiftede det for ni Aar siden. Det blev bestandig for­ bundet med Moderselskabet, og endnu vir­ ker en Del af dettes Medlemmer til at holde den af hint oprettede Skole i Flor. At isæ r denne Skole udbreder den h er­ ligste Nytte, at den baade h ar faaet Efter­ lignere og Filialer og Filialers Filialer for Ungdommen af begge Køn, at der saaledes virkes til Opdragelsens Forbedring med Iver og Held, det regne vi os billigt til en smig­ rende Opmuntring. Det er en Moder tilladt at bramme med Datters og Datterdøtres usminkede Ynde og skyldfri Frugtbarhed.« At Jacob Drejer ikke var noget passivt Medlem af Selskabet for Efterslægten, det ser vi bl. a. af Edvard Storms Dagbøger. Alle­ rede 1. November 1786 noteres: Møde i Skole­ kommissionen i Efterslægtselskabet. »Drejer Direktør«*.) Og medens Tode ved sin Umed- *) Som Bevis for Jacob Drejers pædagogiske Sans kan hans Indlæg i Spørgsmaalet om den korporlige Strafs Tilladelighed i Efterslægten anføres. Da Etats- raad Pauli har foreslaaet: »et lille Bis til en lille Dreng« —siger Drejer: »Angaaende den korporlige Straf er jeg ganske uens med Hr. Etatsraaden. Hvad For­ skel blev der da paa vores Skoleindretning og andres, som vi vil forbedre, naar vi beholdt den Metode, som især virker til at gøre deres Indretning slet, skal de yngste da straks faa Lede ved at komme paa et Sted, som er dem saa nødvendig for deres Lykkes Fremme i Tiden? og kunde man vel vente, at de skulde gaa derhen med Fornøjelse, hvor saa følelige Ubehagelig­ heder'biede paa dem? Jeg tror, naar vi laar vores Skole inddelt i 4 Klas­ ser og altasa i det højeste 12 i hver, kan en Lærer til