DrejersKlub_1903

174 laa jo i Luften i den T id, og Jacob Drejer h a r selv været en af de ivrigste. Allerede 1781 form aar han Klubben til at yde Mid­ ler til, at to fattige Drengebørn af Borger­ standen blev underviste og opklædte, indtil de efter Konfirmationen kunde »ansættes til Haandværk.« Som man vil se, er denne Tanke næ r beslægtet med selve Efterslægtskolens Ide, og det er sikkert Beskedenhed af Drejer, naar han siger, at »den talentfulde Tode, den af alle agtede og elskede Menneskeven, op­ fandt at stifte et Selskab, nyttigt for nuvæ­ rende og tilkommende Slægt, E tatsraad Pauli stod ham bi, jeg med 11 andre fandt det nyt­ tigt, og vi stiftede Efterslægtselskabet 4. Marti 1786.« Sikkert h a r det urolige Hoved, Tode, vidst, hvad han gjorde, da han henvendte sig til Jacob Drejer; thi han fandt i ham en begejstret T ilhænger og Medarbejder, der ikke bør slaas i Hartkorn med alle »de 11 andre«:l!) lige saa lidt som Edvard Storm, der var med i det samme Antal. Det er og­ saa med en vis Selvfølelse, at Drejer slaar fast, at »havde Klubben, stiftet i November 1775 ikke været, var Efterslægtselskabet ikke til.« Disse Ord bekræ fter selve Tode i sin Tale ved Klubbens 21-aarige Stiftelsesfest, naar han siger: »Jeg kommer nu til det, som h a r givet vort Selskab det bestemteste Værd og en Fordring ikke blot paa nærvæ ­ rende, men ogsaa paa senere Slægters Tak­ nemmelighed. Hvo føler ikke, at h er forstaas *) Drejer retter selv senere i sin Tale Tallet til 17, livilket er det rette.