DrejersKlub_1903

169 talte Chr. Colbjørnsen blandt sine Medlem­ mer, holdt Fest med Taler og mange Sange. Disse spredtes over Byen og gav den bonde­ venlige Stemning et stæ rkt Stød fremad. Som en anden Art Agitation for Bonde- sagen holdt man ved denne Tid, altsaa for­ inden Stavnsbaandets Løsning, en højtidelig Mindefest for Landmanden Niels Lembach. Denne var Nordmand og død allerede 1750. Han virkede som Sorenskriver i Nedre Ro­ merrige og drev selv ivrigt Landbrug, idet han samtidig opmuntrede andre dertil ved P ræm ier —ret i Tidens Smag! —han oplærte Bønderne i Nærheden i Landbrug og skrev selv Digte til Bondestandens Pris. Nu blev han g jort til Helgen, og man ofrede en hel Aften paa ham baade med Tale og Sang. Her var Wadum naturligvis den ledende Aand. Under alt dette hævdede man stæ rkt »Lig­ hedens« Aand imellem Selskabets Medlem­ mer, det vil sige ikke den, der beror paa Stand og Rang alene eller Lykkens Gaver. Nej, det var ikke »Standens Lighed, men Gavnlighedens i Standen. Den Mand, der opfylder sit Kalds Pligter, og som erkender og elsker det yndige Baand, der sammen­ binder alle Mennesker til enhver i sin Kreds at virke til almindelig Lyksalighed, det er vort Selskabs Mand, hans Idræ tter bestem­ mer hans Agtelse, men i at fortjene Agtelse bestaar vort Selskabs Lighed,« deklamerer Thaarup. Og han henrykkes ved Tanken om de