DrejersKlub_1903

Mere sn ertend e var Luxdorphs*) latinske Epigram , d er lyder saaledes i Oversættelse: »I)a Pallas saa ved Gerners Grav de Danskes T a a re r rinde, elsk — bød h u n — saa i Live den, som I h an s Lige finde«. Af Digtene er ikke noget sæ rlig frem ra­ gende, end ikke Sneedorff fo rm a ar at give Folkestem ningen Ord. Hans Elegi er mæ rk­ væ rdig mat. Men h an u d b ry d er ogsaa selv: »Men hvo kan synge h er, hv o r Vemods T a a re r strømm e, h v o r H jertet b lød er i sin inderlige Graad?« Det er tydeligt, at D anm ark savner en Ewald til at give Sorgen de rette, ramm ende U dtryk i Digt. Im id lertid v ar m an i K lubben fast be­ slu ttet paa at forfølge sin Sejr, man fik L andhu sho ldn ing sselsk ab et og E fterslægt­ selskabet til at gøre fælles Sag med K lub­ ben, og nu afho ld tes Slag i Slag 3 store og højtidelige Sørgefester for Gerner h e r i Kø­ benhavn. A vtoriteterne fandt det klogt at gøre gode M iner til slet Spil, og skønt der i M inisterierne hersk ede megen Betænkelig*) Ut Patriæ luctum GERNERI in funere Pallas vidit, ail: Sim ilem , si qvis, sic dilige vivunt. Baggesens senere Oversættelse eller Efterligning lyder: Din Graad var bitter, naar en sjælden Mand

fra dig til Lønnens lyse Tempel ilte; mer lindrende den flød, mit Fødeland, hvis og, imens han levede, du smilte.