DrejersKlub_1903

stu ernes skum le Vægge«, og skønt han, som Tyge Rothe foi’tæ ller, v ar saa optagen, at h an m aatte give O rdrer, endog medens han spiste sin M iddagsmad, saa fik h an dog Tid til at virke i D rejers Klub, til at stifte Søløjt- n an tselskabet og til at sam le og koste try k t og om delt Viser b land t Sømændene. Rahbek fik saaledes »Vort Fødeland v ar altid rigt«, d er oprindelig h ø re r til E fterslægtselskabets Gadeviser, oplagen i G erners Samling. Søofficerer v a r d e r jo mange af i D rejers K lub, og de v ar alle stolte af Gerner, intet U nder derfor, at enhver af h an s Bedrifter fejredes m ed Glæde i Tale og Sang i K lub­ ben. Mest af alt v ar h an s Pum pevæ rk i Dokken Genstand fo r Beundring, og en an­ den Søofficer b la n d t K lubbens Medlemmer, II. C. Sneedorff, hæ d red e h am da ogsaa med en Vise i den Anledning, og den b a r den noget ub ehjæ lp somm e T itel: »Vise om H er H enrik, hvo rlu n d e han frie­ de Rigets S tridsmæ nd fra en svæ r T ræ ldom , de havde ud stan d en i mange Aar, med at skaffe Vandet ud af Skjoldungens Flyhavn, h v er Gang een af S trid ssnekk erne skulde flyes derinde, ved en kunstig Mølle, han byggede, d er med 8 Ros i eet Døgn g jo rd e det samme som fem hund red e S trid sm æ nd fordum have g jo rt i trende«. Den begynder med de kendte Ord: »Her H enrik h an sidder saa tankefuld, h an s Iloved til Jo rd en m on hæ lde, det gør h ann em Sjælen saa sorrigfuld, at Skjoldungens S tridsmæ nd mon trælle«.