DrejersKlub_1903

147

til i en Vise om Lægernes Magt at prise sin Stand. Der e r en vis Selvglæde over denne Vise i al dens E lskvæ rdighed:

Al Verden os adlyde maa, al Verden vil jo leve. Som Peblinge de rige staa og for vor Vrede bæve. Den rige nødig vil h erfra; h an s H immel er h ern ed en ; h an m aa os sm ukt forgude da, n a a r h an er ret i Heden.«

F o ru d e n disse Em ner b eh an d ler han Mængder af an d re , og h an s D rikkeviser p rise r ogsaa den enkelte Vin, f. Eks. Madeira, ikke D rik i Alm indelighed. Endelig er han jo F o rfatter til den berømm elige og helt ned til vor T id sungne:

»Oldtiden havde een god Skik, A rbejde m aatte k ry d re Maden: F y rstern e selv bag Ploven gik, pakkede K ornet selv i Laden. Sm aah errer, kender I Le eller Lo? kunne I tæ rsk e for Føden, jo, jo!

Sulte I m aatte, om det gik efter h in gamle, gode Skik.«

Det ene m o rsomm e Vers alløser h e r det andet. I Flæng skal h e r kun citeres et P ar S ty k k er: 10 *