DrejersKlub_1903

146

En Kalvesteg faar h am til at synge:

»Dog førend vi med slebet Staal vor Ganes Offer røre, vi b ø r taknemm eligt en Skaal til Kalves Ros frem føre. I m u n tre B rødre stemm er i:

En Skaal for alle Kalve! de halve af dem æde vi og m ores med de halve!«

Ej h eller A sparges, K alkuner og H arer slipp er for Lovprisning; men ogsaa paa an ­ d re Om raad er er Tode hjemme. Alle k ender jo h an s Sømandssang:

Vi Sømænd gør ej mange Ord*) ej hykle eller prale, om, hvad d er i vo rt H jerte bo r b ø r Daad, ej Munden tale. F o r sledske Kys og F avnetag vi altid ta ’r os vare; th i und er dette falske Flag de stø rste Skæ lm er fare.«

Sikkerlig h a r de b rav e Sømænd, h v o raf D rejers Klub talte saa mange, b aade af dem til Orlogs og Koffardis, in sp ire re t denne Vise. Der v ar ogsaa i K lubben mange Læger, og disse spillede i al F ald til T id er en ret frem ­ træ d end e Rolle; hvad U nder da, at Tode som en af Lægestandens bedste fandt Anledning *) Trykt første Gang i de af Selskabet for Efter­ slægten udgivne Gadeviser.