DrejersKlub_1903

S trid m ed hinanden, idet Tode, opb rag t over det form entlig ensidige i R ahbeks T ea terk ri­ tikker, udgav en periodisk udkomm ende Anti- kritik. Men overalt, hv o r Tode kom , v ar d er Liv. Han er evig i V irksomhed. Han er Med­ lem af alt, hvad d er komm er frem i denne S elskabstid; men h a n er utaalm odig og h u r ­ tig til at kaste d et gam le b o rt for noget nyt. Han er m isfornøjet med A rbejdet i Rorger- dvdsselskabet, saa g aar h an op i D rejers K lub og stifter Selskabet for E fterslægten, og da m an h eller ikke d e r kan faa F u t nok i Sa­ gerne, d rag er han ud og lav er Døtreskolen. Han taler, sk riv er og synger. Hvad T alerne angaar, er de ho ld t i en vis Staccato-Tone, af og til plettede af tyske O rd , d e r rø b er h an s H erkom st, men ingen vover at sige ham det; th i saa bliver h an vred. Hans O pfattel­ sen af K lubben og dens Maal er ens med andres. Maalet er in tet and et til at begynde med end indby rd es Fo rnøjelse og Sindsad- sp redelse efter nyttige Sysler — selvfølgelig i al Tarvelighed; th i »al P ru n k er et Laan.« »Den Del af Dagen, som h ø re r Fæ d reland et til, Morgenen (!), v ar os hellig, Aftenen delle vi med Pligterne.« Og h an e r glad fo r dette Selskab med oplyste og erfarn e Mænd; thi det »udvider Indsig ten, gør Omgangen b li­ dere, h v er Pligt kæ rere, h v er Id heldigere, det sty rk er Evner, lu tre r Smagen, fo ræ d ler Sæderne, giver b ed re K u ltu r og d an n e r Men­ nesket.« Han ro se r Skjaldene, d er opfo rd red e h in ­ anden til K appesang her. Han m indes den