DrejersKlub_1903

139

v a r ophøjet over h in e Dages k aade Sans- cu lo ttism u s og over næ rvæ rendes fejge Øjen­ tjen eri — sagde sin Mening lige ud . . . Man m aatte paa h an s Regning sæ tte en Mængde kraftfu lde Ord, d er gik fra Mund til Mund i h an s Kreds. Ila r vo r Kongestad inden sine Mure ejet et Sam fund, som V ismanden Rolhe i sin herlige Tale over G erner tu rd e give det V idnesbyrd, at v a r d et ved klog og h e r­ lig P atrio tiskh ed ag tbart, da v ar det afdøde Wadums Aand, d er svævede over det.« Og i Anledning af Angrebene p aa K lubber og K lubtone 1‘a a r R ahbek h e r Lejlighed til se­ nere i samm e Artikel at væ rne om D rejers K lub i følgende O rd: »Længe nok ry n k e selvklog Visling sin Næse over den Fo rtjen este, d er skal kunne erhverves ved at dann e K lubaand og K lub­ tone, o! at kun ikke Fæ d rela n d et for sn a rt og for tung t m aa erfare F o rskellen , n aar den Slægt, d er i næ rvæ rend e Dage opvokser i en Hvirvel af tanketomm e og sjæ leslap- pende F o rly stelser, skal træ d e i Stedet for h in G eneration, i hvilken Tyge Rothe gen­ kendte sit P u b lik um , den G eneration, der atte r h a r ta b t en udm æ rk et R epræ sentant i W adum . Hans F o rm u e og h an s E rh v erv v ar lige saa fuldt h an s Venners som h an s Raad og Indsigter. Han v ar Rondestandens u træ t­ telige og ubøjelige Talsmand.« R ahbek h ø rte til de Venner af Wadum , som den 14. April 1805 — Aarsdagen for h an s Død, — satte h an »et sim pelt, men betydningsfuldt« Minde over h an s Grav