DrejersKlub_1903

138

»Paa Rahbek ses, siden h an arvede, ingen anden F orand ring , end at h an h a r faaet sig en ny, blaa F rakke med blanke K n app er i, og at B iblioteksdirektionen h a r m ulkteret ham for 12 Rdlr. fo r uafleverede Bøger, da de fandt det billigt, at h an afgav Viooo« Disse L injer er overordentlig betegnende. Man m aatte lægge Mærke til, n a a r R ahbek fik en ny F ra k k e, for det hæ nd te næ sten ald rig, og det v ar hø jst rim eligt, at den U o rden , som kunde bringe selve K amma til Fortvivlelse, h a r givet god G rund til den idøm te Straf. Med sto r P ietet væ rn er Rahbek ogsaa om alle dem , h an er bleven Ven med i D rejers Klub. Den, d er i 80’ern e stod den unge R ahbek næ rm est d er opp e, v a r vel næ st efter v. d. Reeke den tidligere om talte Jens Wadam . Ham giver h a n , da h an d ø r i 1804, følgende M indeord: »Den Mand, i hvem Gerners og Thaavups Kamene æ rede og elskede en lige oplyst og lige deltagende Ven, i hvem den p rak tisk e L andbo og den spekulative Tæ nk er fandt en lige paalidelig D omm er og Raadgiver, og hvis Indsigter og Aand m an dog over h an s H jerte bestandig fristedes til at tabe af Sigte. Det v ar en Mand, tæ nk te som en Mand, g ranskede som en Mand, talte som en Mand, virkede som en Mand, søgte som en Mand det godes Løn ene i det gode selv; h o ld t som en Mand Skridt med sin Tid, n aar den gik frem , men stod som en Mand fast ved det gam le, hvo r det kom p aa Afveje,