DrejersKlub_1903

136

bekske Viser, vi synes at tu rd e kalde m o r­ somme. Ogsaa som E p ig ram fo rfatter v ar h a n frug tb ar. Disse E p ig ramm er v ar ikke altid fri for at væ re ondskabsfulde. Man h avde arv et Genren fra det norske Sel­ skab, og d er lagde m an som bekendt ikke F ingrene imellem . Af E p ig ram forfattere v a r isæ r Storm , T h aa ru p , Sneedorff og R ahbek produktive, og n a a r disse havde en Mod­ stander, k und e h an altid væ re sikker paa E p ig ramm ern es S nert; saaledes gik det og­ saa Raggesen i Holger Danske-Tiden. Skønt disse E p ig ramm er v ar frem kom ne i en snæ ­ ver Kreds, sivede de dog ud. og en skønne Dag stod de at læ se i »Aftenposten«; om end Rahbek, som det vil ses i A fsnittet om Raggesen, hævdede sin Uskyld, havde h an sikk ert ikke d er h elt re n t Mel i Posen. I al F ald havde h an slad ret, og det v ar en af h an s Fejl, at h an ikke kund e tie stille med, hvad h a n vidste. Den K reds, R ahbek paa dette T idspunkt m est søgte og omgikkes i D rejers Klub, be­ stod af R rød rene Rosenstand-Goiske, begge stæ rk t teate rin teressered e , Thaarup, Tode, Pram, Nyrup og Laurids Nørregaard. Han b landed e sig iøvrigt med de lleste, og h an fo rtæ ller ganske livligt om L ivet og — S lad­ d eren i K lubben: »Her cirku lerede Ryens, Kollegiernes, ja endog Hoffets Anekdoter, og det temm etig avtentisk; h e r hersk ed e et fuldkomm ent F risprog, saa meget friere, som det v a r aldeles loyalt (sic!) og om end ikke aldeles m inisterielt, dog ju s t d erfo r saa m e