DrejersKlub_1903

135

landlig P ræ stegaard , saa er det et Pas for vedkomm ende til frit at træ d e ind, og der ly ser et Glimt i H u sh erren s Øje, n aa r han komm er ind paa sit: »Kan du huske?« eller »Hvorledes e r det nu?« som viser, at K lub­ ben ikke h a r g jo rl sit Arbejde forgæves, — og saaledes v a r det ogsaa, n aar Rahbek, stoppet med Klub-Nyt, kom til F redensborg. Men denne K endsgerning h a r en dybere Rod, end mange tro r, og d erfo r er det ogsaa sik­ k e rt, at vi af det i D rejers Klub sluttede Venskab mellem Rahbek og Recke kan slutte os til, at K lubben h a r sat sine dybe og for hele L andets Befolkning betydningsfulde Spor netop ude i det danske L and , saa at d e r arbejdedes æ rligt og trofast videre paa de Idéer, d er førte til, at D anm arks lyse Tid op rand t, den Tid, da »Bonden skete Ret«, den Tid, d er i sit Moderskød b a r de store Reformer, d er den Dag i Dag h a r resu lteret i, at d er sidd er Bønder i Kongens Raad. Det v ar hø jst forskellig T idsfordriv, der tiltalte R ahbek i D rejers Klub, og h an del­ tog saa at sige i alt, hvad d er foregik. Tit v a r h an den, d er læ ste Avisen med de sp a r­ somm e udenlandske N yheder op p aa Læse­ stuen, og som den d revne Politikus, han var, gav h an sit sikk ert ikke overdrevent p rak ti­ ske Besyv m ed i Laget. Livligere »med« v ar h an dog, n a a r Sam talen v ar litte ræ r eller be­ rø rte T eaterfo rhold , og g jald t det en Aften en Vise til den sto re Bolle, saa sk r e v h an h u r­ tigt og efter den Tids' Smag m orsom t. Nu til Dags er det jo kun enkelte af de Rali-