DrejersKlub_1903

at drage Gavn a f Sam fundskredsenes Idé- om sæ tning; og er det mig da en P ligt at tilføje, at jeg i saa H enseende h a r Reckes fredensborgske Dagligstue ikke m ind re at takke end D rejers K lubs Konversation svæ- relser, at det tu rd e m aaske væ re vanskeligt at bestemme, over hvilket af disse W adum s lyse, fordom sfri, kundskabsrige, selvstændige Aand stadigst og troligst svævede«. Det er altsaa a lte r et af den D rejerske K lubs R esultater, at den Aand, d er herskede der, satte sig Spor i de mange H jem , d er stiftedes ud en fo r vo r Hovedstad, og at m an d er levede og byggede videre p aa de Id éer og T anker, som fødtes i K lubben. D er er vel næ ppe Tvivl om , at det e r gaaet den Gang, som det g aar den Dag i Dag, at den dannede Mand, som i sin Ungdom modtog sine Im pu lser der, levede videre p aa dem Resten af sit Liv ude i Verden og søgte p rak tisk at gennem føre det, h an i sin Ung­ dom læ rte at erkende som sm ukt og godt der. Det p asser saa nøjagtigt endnu ; p røv blot at besøge en Landsbylæge eller P ræ st; det vil strak s væ re givet, at h an med P ietet søger at leve vid ere paa de Id ealer og de Tanker, som han læ rte at sæ tte P ris paa i sin Ungdoms Klub — den hedde nu S tuden terforen ingen eller D rejers K lub; th i h e r er d er Ligheds- og S lægtskabspunkter. K omm er d er da et P u st fra h an s Ungdoms Sam liv m ed Venner — som det skete, n aa r Rahbek besøgte v. d. Recke, som det sker den Dag i Dag, n a a r en S tud ent besøger en