DrejersKlub_1903

129

agtighed i denne Sag, ikke h a r Sandheden paa sin Side. Thi det Vidne, vi h e r kan føre i Marken im od liam , er h am ingenlunde uvillig stem t, tv ertim od er det en af Bakke­ husets næ rm este Venner, den Mand, hvem R ahbek selv h a r givet Stemplet af sæ rlig intim ved at tilegne ham sine E rind ring er, nem lig S jæ llands senere Biskop, J. P. Myn- ster, d er i sin Levnedsbog om taler Sagen, fordi h a n , d er den Gang v ar ung og nok led at væ re m ed , hvo r del gik lystigt til, v ar een af P iberne og endda een af dem, d er blev noteret. Han fortæ ller, efter at have kald t Ahlefeldts Styrelse en af de slet­ teste, T lieatret h a r ejet, men tillige in d røm ­ met, at St}rkket i og for sig ikke v ar ringere end saa mange a n d re , at h a n — p aavirk et af de »ældre skuespilsøgende« — »Himlen ved i den ren este Hensigt forstæ rkede Op­ positionen«. Han peb ganske vist først, ef­ te r at Stykket v ar til Ende, men m aa have gjo rt det kraftigt; th i h an blev noteret, skønt en Del andre, d er raa b te: »Til Dvrehavs- bakken med det«, gik fri. Han fo rtsæ tter da: »Et P a r gode Venner, som v ar i sam ­ me Brøde, og som kendte Rahbek, fik mig med ud lil ham , som blev anset for den bedste Raadgiver og virkelig ogsaa meddelte adskillige re t gavnlige Oplysninger af T ea­ trets H istorie«. Skønt Mynster benyttede disse ved P o litifo rhø ret, fik h a n 5 Rdl. i Mulkt, h an s Venner 10. Som man h e ra f vil se, e r R ahbeks højtidelige E rk læ ring om at væ re nev tral ikke h eller h e r at tage alvorlig. Drejers Klub 9