DrejersKlub_1903

Madam Rosing, og selv om Overskov i sin T h eaterliisto rie nok gør h am sortere, end h a n virkelig v ar i denne Henseende, saa var Klagen sikk ert ikke uberettiget. Men een Ting e r givet, at h an, n aa r h an fik noget im od en T h eatersty relse, forf ulgte den skaan- selsløst, og Folk af saa aaben t og hæ ftigt et Gemyt som Tode — R ahbeks fuldstændige Modsæ tning — blev tit i høj Grad op rø rte p aa h am derfor, ja Tode skrev endogsaa i længere T id Antikritik imod Rahbeks. Men R ahbek v a r en farlig Fjende at have; thi dels v a r h an s »Minerva« meget læ st og yn ­ det, dels havde h an gennem K lubberne In d ­ flydelse p aa saa mange litteræ re og kun st­ n erisk in teressered e Personligheder, at han saa at sige beherskede P a rte rre ts Dom, den, d er virkelig havde nogen Retydning i Da­ tiden. Den Ahlefeldtske Ledelse af det kgl. T h ea ter havde mange uheldige Sider, og Rahbek angreb den efter bedste Evne. Et af de Midler, d er virkede stæ rk est til Che­ fens F ald , blev U dpibningen af v. Ditters- dorffs ikke meget betydelige Syngestykke »Den rød e Hue« i Maj Maaned 1793. At Re- vægelsen imod dette Stykke planlagdes i og udgik fra D rejers K lub og af dennes Med­ lemm er, er ganske givet, men af Rahbeks E rin d rin g er faar vi ikke meget In d try k af, at det er ham , d er sta a r bag ved det hele. Han fortæ ller, at h an ikke ønskede Ansva­ ret for denne U dpibning, at h a n i de Dage med Vilje ho ld t sig fra D rejers Klub, og at han ligeledes ikke v ar til Stede i T h eatret