DrejersKlub_1903

126

komm en til at votere med »Fyenboerne«. H eller ikke dette e r sandsynligt; th i R ah ­ bek h ø rte n atu rlig t i denne Strid til de m is­ fornøjede, d er gik ud. Men hvad gjorde han nu? Han m eldte sig ud som de andre, men med den sæ rlige Motivering, at h a n havde ikke længere Raad til at væ re i saa mange K lubber (han v ar i Enighedsselskabet, N or­ ske Selskab og D rejers Klub), og h an lod, da det blev b em æ rket: »Endvidere h a r R ah­ bek udm eldt sig« strak s en Ven tilføje: »Det komm er ikke herved«, og h an havde, som han selv siger, »den sjæ ldne Lykke ved sin N evtralitet at bevare begge de iøvrigt mod h in an d en meget forb itred e P a rtie rs Godhed«. Han m eldte sig ikke ind i de u d traa d tes Klub, men v a r allerede et Aar efter atte r i D rejers Klub og h avde bevaret sin Stilling som Alle­ m ands Ven. Honi soit qui m al y pense! Det tred je og — for ikke at træ tte — sid­ ste Eksem pel til Relvsning af denne Side af R ahbeks K arak ter — det vilde ikke falde svæ rt at finde flere — giver ogsaa sil R idrag til F orstaaelsen af, hvad m an talte om og in teressered e sig fo r i D rejers Klub. Det d reje r sig om T h ea terfo rh o ld og h a r n a tu r­ ligvis derfor ogsaa haft en sæ rlig Betydning for Rahbek, d er endnu den Gang — 1793 — kæm pede for at vinde en Smule Indflydelse i T heaterfo rho ld . Folk beskyldte h am for i sine K ritikk er i »Minerva« at lade sine p e r­ sonlige F ølelser overfor Skuespillerne i for høj G rad bestemm e Dommenes Art, og n avn ­ lig v a r h a n en altfor u k ritisk B e und rer af