DrejersKlub_1903

125

berg siger h am det ogsaa æ rligt nok i det før om talte Brev fra 1797: »Jeg tro r næppe at eje et h alv t Dusin sande Venner, du h a r dem d erim od i Hundredevis«. E t P a r E k sem p ler fra Livet i K lubben vil yderligere tjene til Belysning af denne m in­ d re tiltalend e Side af R ahbeks Karakter. Da B rudd et kom mellem E fterslæ gtselska­ bets M edlemmer og D rejers Klub, og disse m eldte sig u d , v a r R ahbek i Vinden. Han h ø rte jo til E fterslæ gtsm edlemm erne, men vilde gerne have Lov til ogsaa h e r at bæ re K appen paa begge Skuldre. F o r ikke at støde sine Venner og Kolleger i E fterslægten, m aatte h a n melde sig ud ; men paa den anden Side gjaldt det 0111 at gøre det paa en saadan Maade, at B rodden af Udmeldel­ sen faldt bort. Han fo rk la rer i sine E rin ­ d ringer, at h an v a r aldeles nev tral i Striden, d a denne m est gjaldt Bevæ rtningen, som af al T ing m ind st bekym rede ham , hvem det altid havd e ligget langt mere p aa Hjerte, med hvem h a n spiste, end hvad h am gaves at spise. HerLil er h isto risk at bemæ rke, at Striden, som frem stillet u n d e r Afsnittet 0111 E dvard Storm , ikke d rejede sig 0111 Bevæ rt­ ningen, da dette Spørgsm aal jo allerede v ar løst ved D rejers Afsked som K lubbens Vært, men derim od 0111 F o rh o ld e t imellem An­ vendelsen af K lubm id lerne til B ibliotek og Selskabelighed. D ernæ st føjer Rahbek til, at h an, hvis h an skulde have taget Del i denne Strid, v a r komm en over p aa en ganske an­ den Side end den , hv o rtil h a n hørte, og