DrejersKlub_1903

124

Ord om R ahbeks »Overbevisning« end et F orsøg paa at tage noget af R rodden af det iøvrigt ret sk arp e R rev; th i intet Menneske tr o r nu paa, at R ahbek i 1786 mener, hvad h an siger om C hristian den Syvende, Dan­ m ark s sørgeligste K ongeperson, f. Eks. føl­ gende: »Den inderligste, erkendtligste Glæde fyl­ d er h v er N ordm ands, h v er Dannemands*) H jerte; enhv er velsigner den Dag, som skæ n ­ kede os Christian, m indes taknemm elig h ans Velgerninger i frem farn e Dage, sku er glad de komm ende i Møde; takker M onarken for vo r Lykke og A lfader for h am og ønsker, h an i mange Aar m aa leve for at elskes af det F o lk , h an elsker saa højt«. — Talen ender m ed, at de »seneste Slægter skal kalde vor C hristian deres Velgører og regne D anm arks gyldne T id sald er fra de Dage, da h a n blev dets Fader«. Det hele er næ rm est tragikom isk, og selv om R ahbek ikke fik sagt, men kun tryk t disse O rd den Gang, saa h a r h a n sagt og gentaget lignende adskillige Gange senere officielt sam tidig med, at h an i W adum s Vindue og P. A. Heibergs Dagligstue agerede om ikke R evolutionsm and saa dog en F ri­ hed og F risind og navnlig Sandhed b eu n ­ d rend e Person. Han naaede derved at be­ styrke sin Stilling som A llemands V en; Hei- *) At modsætte en Nordmand og en Dannemand kunde nemt se fornærmeligt ud, hvis Hahbek havde vidst, at Dannemand intet harm ed Danmark og Danne­ vang at gøre.