DrejersKlub_1903

122

Darby, nedsæ ttende. R ahbek fo rtæ ller nu, at P rara meget o p irre t kom til ham og un ­ d erretted e h am om , at W emm enhø j, d er ikke havde navngivet sig, v a r F o rfatter til nævnte Anmeldelse. Rahbek undersøger i sine E rin d rin g er aldeles ikke Retfæ rdigheden af denne Beskyldning; men h an k o n stru e re r T ilfæ ldet ganske uhistorisk, saa at d et ser ud , som om W emm enhøj gennem denne Anmeldelse sagde h am T ak for sidst, fordi h an havde vak t Modstand mod h an s Ret til at tale i K lubben. Han su k rer endda sit tilslørede Angreb med den uappetitlige F o r­ modning ind i skønne T alem aad er om, at han ikke b æ re r Nag til »den hæderlige Ol­ ding, der, hvis h an lever, vil se, h v o r u h il­ det R ahbek i m odn ere Dage se r p aa sin Ungdom s Ubesindighed«. D er er im id lertid den kedelige h isto risk e Om stændighed ved Sagen, at Rahbek meget let ved H jæ lp af L itteratu rlek sik o n n et, som h an ellers altid citerer, h a r kunnet forvisse sig om. at Wem- menliøi virkelig v ar F o rfatter til den ned­ sæ ttende Anmeldelse af »Den unge Darby«; men at den umulig kan h ave væ ret en Hævn i Anledning af W emm enhøjs og R ahbeks S amm enstød i 1786, da den er skrevet i al Fald 5 A a r før. F o ru d sa t, at H istorien om P ram s Heftighed er rigtig, hvad vi jo ald e­ les ikke h a r Lov til at tvivle om , kan vi dog kun un d re os over, at Rahbek, d er el­ lers ved sine E rin d rin g ers Affattelse h a r h aft sine P a p ire r ganske godt i O rden, h a r tillad t sig denne lille A nakronism e i egen