DrejersKlub_1903

121

p rale t over den Æ re, d er v ar blevet ham til Del, og h a n s F ad er, d er v a r lid t betænke­ lig for Sønnens F rem tid, da h an ikke siden sin H jem kom st havde »taget sig noget fo r­ nuftigt til«, v a r glad over dette. R ahbek fik nu h id se t »Genierne« op og m eldte selv, at h an agtede at ho lde Talen. Da D irektionen mente, at det v ar noget, den og ikke R ah­ bek bestem te, fik h an en G eneralforsam ling i S tand; m en denne v ar dog fornuftig nok til at holde med D irektionen. I sin A lder­ dom tilsta ar R ahbek, at h an selv vilde have stem t for den samm e Afgørelse nu. Men Talen skulde ud, om den saa skulde ud af Sidebenene, og R ahbek tryk te den derfo r i »Minerva« og tilegnede K lubben den. Han siger nok, at det m est v a r de and re, d er hidsede h am , og at disse bæ re r Skylden for h an s O p træ d en ; men det v a r dog ikke alle, d e r havde denne Opfattelse. Alt dette kunde m an skrive p aa Rahbeks Ungdoms Regning, men h an føjer saa mange Aar efter en K rænkelse til overfor sin Kon­ tra p a rt, og fordi Fo rnæ rm elsen er form et som en F o rm odn ing , skøn t det v ar let at skaffe Vished, er den usmagelig, uretfæ rdig og uberettiget. W emm enhøj v a r ikke nogen sæ rlig p ro ­ duktiv F o rfatter, h an v ar det meste af sin Tid knyttet til Suhm og arbejdede som K o rrek tø r u n d e r h am ; men h a n v ar tillige paa den Tid, h a n h o ld t Talen, Anmelder i de Rerlingske læ rd e E fterretn ing er og havde anm eldt R ahbek s tarvelige Stykke, den unge