DrejersKlub_1903

120

Folket som den T ankens Mand, der retledede og raadede og navnlig skabte den bonde- venlige Stemning i D atidens toneangivende Kredse, K lubberne, d er som Begejstring for Sagen b red te sig ud over hele L and et og derved gav dens Bæ rere den sto re m oralske Støtte, de havde nødig i Kampen mod Gods­ ejerp artie t, »disse Jy d ern es P ro p rietæ rer, der ønsked sig Bønder og Slaver at flaa«. At B ahbek gerne strak s h a r v illet gøre sig gæ ldende i K lubben og h a r villet træ d e frem , ser vi bl. a. af en Sag, som h an selv re fe re re r p aa sin Maade i sine E rind ring er, men h v o r vi ogsaa h a r en anden Udtalelse, d e r viser, at Meningerne endogsaa i Rah- beks eget saak ald te »Geni«-parti h a r væ ret delte. Tyge Rothe, som ikke v a r i K lubbens D irektion, og som d erfo r ikke kunde siges b erettiget til at tage den A rt Bestemmelser, h avd e ønsket, at R ahbek den 29de J a n u a r 1786 skulde ho ld e Talen i Anledning af Kongens Fødselsdag, og Talen skulde h andle om »Meningsfrihed«. D en, som gerne vil h o p p e , er let at lokke, eller som Rahbek m ere sm agfuldt u d try k k er sig: »Ligesom Mismod og Misdom gør mig m ismodig og m isheldig, giver T iltro af Mænd, jeg æ re r og elsker, mig Selvtillid og Kraft, og jeg befand­ tes villig« —ja, egentlig v ar h an m ere end vil­ lig; th i h a n gik strak s h jem og lavede T a­ len. Men D irektionen havde anm odet en a n ­ den, »Fyenboen« Gustav W emm enhøj om at tale. D erover blev R ahbek rasende. Ila n v ar gaaet h jem og havde i sin Ungdommelighed