DrejersKlub_1903

119

K øbenhavn, og i Guldbergs sidste Aar var d er u n d ertid en Tale om, at Regeringen m u ­ lig vilde finde det rigtigt at sk ride ind mod K lubbern e og lukke dem. I D rejers Klub tog m an disse Rygter sæ rdeles roligt. »Hvad kan m an forbyde os? At drikke v o rt 01 hos gam le Jacob D rejer; men at komme sam ­ men og snakke med h in and en kan de ikke forbyde os«, sagde Jørgen Kjerulff, d er al­ tid h ø rte til de sindigste. En anden foreslog, at m an i saa F ald skulde mødes p aa F o r­ tovet u n d e r en bestem t, ilde anset S tatsm ands V induer; thi saa behøvede vedkommende ikke at betale nogen for at se, hvem d er kom i K lubben. Som et Lyn fløj alles Øjne hen til en Mand, som m an m istænkte for Spioneri. N aar W adum kom op i K lubben om Ef­ term iddagen, stoppede h an sig en Pibe Tobak og forlangte sin Pægl Vin, fik saa h elst fat i een a f de yngre og vandrede op og ned ad Gulvet med h am og afh an d led e Dagens Em ne — kun sjæ ldent tog h an Del i Almen­ sam talen. Saa m an nu W adum og h an s Of­ fer med eet blive staaende i Vinduesfordvb- n ingen, vidste m a n , at »nu v ar Sam talen kommen til et Hovedpunkt, da den saaledes ho ld t dem fast til eet Sted«. Rahbek paastod, at d er fra W adum s Vin­ due er udgaaet m ere Lys end fra mangen en O plysningsanstalt, og h an mente, at han lige saa fuldt som Handlingens Mænd, Rern- storfT, Reventlow og Colbjørnsen, i Anledning af S tavnsbaandets Løsning b u rd e æ res af