DrejersKlub_1903

118

siger: »ham, d er skønt h an ikke lettelig lod sig offentlig høi'e, ved sine grundige, retvise, frimodige V ennesam taler havde m aaske stø r­ re og gavnligere Indflydelse p aa A lmueme­ ningen end dens m est frem staaende O rd ­ førere, ham , mod hvis elek trisk e Pande m an ­ gen Hæ dersm and med Nytte gned sin for at svangre den med tydelige Begreber, Tæ n­ keren Jen s Wadum«. Meget p ro duk tiv var W adum som sagt ikke. Han døde 1804 som Ju stitsraa d og komm itteret i R entekamm e­ ret og det meste af, hv ad h an skrev, ud ­ kom efter h an s Død. Dog havde h an 1772 udgivet et Sørgespil, »Fritænkeren«, og 1777 skrevet en Ode til Indfødsretten. Han over­ satte m atem atiske Skrifter, og efter h an s Død offentliggjordes et F ragm en t af et Læ ­ redigt: F o rsyn ets Veje og en A fhandling om V idenskabernes F o rh o ld til Regeringsform , Sæder og Folkeforfatning. Han m aa have væ ret en sjæ ldent h elstøb t K arakter, og h an sagde altid sin Mening lige ud, hvem h a n saa talte med. Han førte et ret k raftfu ld t Sprog og v ar sikker i sin Dom, og m angt et bon mot om Dagens Strid, d er naaede langt ud over K lubbens Om- raa d e, tilskrev m an W adum ; det gik saa v idt, at m an p aa samm e Maade som man altid , n a a r m an h ø rte en vittig H istorie, uden videre tilskrev Wessel den, gav W a­ dum Skyld fo r h v er en ramm end e B emæ rk­ ning om Dagens politiske Situation. Af og til v ar d erfo r det W adum ’ske Vindue ju st ikke det af Regeringen m est vel sete Sted i