DrejersKlub_1903

117

om, at A rveprinsen havde lagt Haand paa K ronp rinsen fo r at tvinge h am til at slippe Kongen, for at denne skulde faa Lejlighed til u n d e r E nkedronningens P aavirkn ing at kalde Guldbergs Dem ission tilbage; man ju b ­ lede over den unge F y rstes mandige Hold­ ning, og tusende v are de F orh aabn ing er, m an kny tted e til det nye Regimente. Man fejrede Begivenheden i K lubben ved Fest om kring den sto re Bolle og sang P ram s og S torm s Viser til Bernstorffs Æ re. Utallige v a r de K andestøberier, d e r havde deres Ud­ gang fra K lubben, og m ere end nogensinde passede O ehlenschlagers Jub ilæ um sv ers fra 1825, skøn t de m aa gælde en senere Periode: »I F red en s og V elstandens venlige Skød hø jrø sted e førte vi Ordet, vi viste hinanden , h v o r Donau flød, og væ ltede D unken p aa Bordet«. Sikkert m ere end een Gang er Rahbek tyet ind i Sæ rlingen Jens W adum s h isto­ riske V induesfordybning i K lubben; th i der d røftedes næ sten altid Politik, og for den Mand havde R ahbek i hele sit Liv den stø r­ ste Æ refrygt. Jens Wadum v a r en underlig Person, in d eslu ttet og sæ r og uden sto r Frem - bringelsesevne. H an v a r theologisk K andidat med Non, noget, d er i den T id ikke var ualm indelig t, — man kund e læ se til laud, liaud eller Non, — h an s Sam tid betragtede ham som el politisk Orakel. I vore Øren lyder Rahbeks Om tale af h am kom isk, n aa r han