DrejersKlub_1903

112 væ re med over alt; th i i h v ert N umm er af »Tilskueren« skal h an b eh and le et af Dagens Em n er og vel at mæ rke saaledes, at han ram m er sine Læ seres Mening. I Modsæ t­ ning til Storm og an d re giver h an d erfo r ikke noget bestem t T id srum K arakter, h an er, med en enkelt ko rtere A fbrydelse, med fra Begyndelsen til Enden, og da K lu b b er­ nes B lom stringstid e r forbi, b liv er h an na­ tu rnødvend igt den, d er i Tale og Skrift mest komm er til a t bidrage til Oplysning af K lub­ livet; h an h a r ikke den F o rstaaelse af sin egen U ngdom stid, at h an egentlig fo rm aar at give nogen original Opfattelse eller Ka­ rak teristik af K lublivet; noget virkeligt selv­ stændigt eller k ara k terfa st Billede af Man­ den faar m an ikke; h an b e re tte r løst og fast og svæ rm er som alle lidt overfladiske M ennesker for Anekdoten; men da h an s F o r­ tæ lling jo g ru n d er sig paa Selvoplevelse, er d er altid et vist paalideligt P ræg over det fortalte, om man end, h v o r R ahbeks egen P erson sp iller med ind i H andlingen, gør klogt i at anvende det gam le O rd: a u d ia tu r et altera p ars. Dels er h an s E rindring er, h an s T aler og and et, h an h a r efterladt, skrevet af en gammel Mand, d er ikke helt h a r fo rm aaet at følge med sin T id og d erfo r let bliver en la u d a to r tem po ris acti, dels fo rm er h an s A lderdom s P roduk tion sig p aa mange P u n k ter n atu rlig t som et Selvforsvar, hvilket m an nem t tilgiver en Mand, d e r h a r en frem skud t og derfo r h u rtig angreben Po sition , selv om m an