DrejersKlub_1903

Saa sæ tter de sig om breden Bord vel hundrede Mand paa Tofte; Her. Thomas han stemmer da i et Kor, det runger i høje Lofte. Saa tager de gyldene Bæger fat og holder med Sang og Drikke alt lige til svarte Midienat en Fest efter Fædrenes Skikke. Gud give dem mangen saadan Fest og skellig Aarsag tillige, da staar det sig godt, om ikke bedst i Dannemarks gamle Rige. O, Held være med den Hædersgaard! med Aarene favre og snare kommer vist den Glæde, som den spaar, gid den, som den yder, maa vare! Glæden var altsaa stor, men blev des­ væ rre ikke af lang Varighed. Sandsynligvis er det gaaet for Storm h er som i »Harmo­ nien«, alt er blevet for stort, og det har mistet sin hjemlige Hygge for ham. Hertil kom Strid om Klubbens væsentligste Op­ gaver. Mange vilde lægge særlig Vægt paa Biblioteket, men de fleste ønskede en yder­ ligere Udvikling af Selskabeligheden med Koncerterne som Udgangspunkt. Hertil kom nu Klagen over Drejers Mad. Den var ikke saa god, som man ønskede det. Da man forebragte Drejer Klagerne, blev han rasende og sagde øjeblikkelig sit Værtskab op. In­ gen troede, det var Alvor; men han fast