DrejersKlub_1903

103

Om Kvælden søger did Kongens Mænd samt Herremand, Præst og Borger og lægger i al Slags Gammen hen baade Landets og egne Sorger. Der kaster de Terning ad Tavelbord og Elfenbens Bold udi Ramme, da veksler de mangt et skæmtsomt Ord, men anden Mand ej til Skamme. Der nyder de Landets gode Ting, men glemmer ej Brødres Harme; thi ganger end Bægret tit omkring, gaar Bøssen og med for de arme. Der hø rer de blæse paa Horn og Lur og frydes ved Karlestemme, men Kvinderne lader de i deres Bur og handler kun med dem hjemme. Der samle de sig paa Kongens Dag og hilser ham først med Hæders Tale, saa sæ tter de sig i nordisk Lag om Egebord deres Tørst at svale. Saa kvæder de ham et Højtidskvad og ønsker ham Jordens Gode og sværger ham og hinanden glad at staa, som Fædrene stode.*) Alt saadan lever de Aaret hen, dog stundom en Fest de holde, naar Kongen og hans ærlige Mænd faar Overhaand til det bolde. *) Heraf Parodien 1807: «De stod som Fæ, de stod som Fæ, de stod som Fæ-drene stode«.