DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

93 enhver Svend, som havde arbejdet et vist Antal Aar, uden videre, uden Omkostninger og Mesterstykke, skulde kunne blive Mester. I denne Periode steg ogsaa Frimestrenes Antal enormt. For Laugene var dette saa meget mere føleligt, som det var økonomisk set vanskelige Tider. Drejerlauget ligesom adskillige andre Laug indgav en lang Skrivelse for at faa Baandene strammede, men dette Skridt forblev frugtesløst. I den Guldbergske Periode svingede Forholdene naturligvis paa dette som paa andre Punkter, men i 1777 blev dog Strømpe væver- lauget og 1782 Brolæggerlauget ophævede. I 1780 søgte man at komme nogle af de gamle Skikke til Livs, særlig de højtidelige Optog ved Laugsskiltets Flytning, men i deres egen Kreds, i Laugshuset og i Laugsforsamlingerne, holdt Haandværkerne vedvarende de gamle Cere­ monier højt i Ære, hvortil ogsaa den livlige Forbindelse med Tysk­ land, hvor Laugsvæsenet florerede, bidrog. Tydske Svende kom hertil, nøje opdragne i Laugsvæsen, danske Svende drog paa Rejse og vendte hjem med forøget Respekt for de nedarvede Skikke. For Laugene optaarnede sig imidlertid i Slutningen af Aarhundredet en Række store Vanskeligheder som Følge af voldsomme Arbejderbevægelser, hvoraf jo særlig Tømmersvendekonflikten i 1794 kom til at spille en overordentlig Rolle, saa at alle Fag, ogsaa Drejerne, berørtes derved. I August 1794 nedsattes nemlig en Kommission under Forsæde af Clir. Colbjørnsen, der først ved Imødekommenhed stillede Tømmer­ svendene nogenlunde tilfreds og som derefter forhandlede med Svende og Mestre i en hel Række Fag. Drejersvendene havde, efter alt at dømme, holdt sig ganske uden­ for selve Arbejderbevægelsen, men de mødte nu for Kommissionen og erklærede her, at Mesterstykket i deres Laug » medtager en Udgift a f 70 til 90 Rdl.«. Da de, Svendene, »intet særdeles Ønske« havde om Fo randring i Laugsanordningerne, indlod, hedder det i Kommis- sionsprotokollen, Kommissionen sig med dem udi Samtale om den Tanke, »at en Svend efter 4 eller flere Aars Forløb kunde blive Fri- mester og efter at have været det i 4 eller flere Aar blive Mester uden at forfærdige Mesterstykke m. M.«. Drejersvendene forenede da deres Ønske med de øvrige Svendes om at faa saadanne Regler. I Anledning af Drejersvendenes Udtalelse fremsendte Lauget et langt »Promemoria«, hvis Udtalelser om selve Faget og dets T ilstand allerede er nævnt i nærværende Bogs første Kapitel. Det fremhæves heri, at Drejersvendene selv sikkert ikke have havt noget særligt Ønske, og der henvises til, at hele Lauget bestaar af 17 Mestre med 9 Svende. Med Hensyn til Forslaget om Adgang til at blive Fri- mester, »da maa man være i Tvivl om, enten det er en Velgjerning

Arbejderbevægelserne.

Drejersvendenes Erklæring.

Mestrenes Svar.