DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

89 tiener, igien i Bøssen indlegge, men om de ved Døden afgaaer, da deres Begravelse, om de ganske ingen Formue eye, af samme Tide-Penge betales. Naar nogen Mester, hans Hustrue, Børn, Svend, Dreng eller Pige ved Døden afgaaer, da skal Oldermanden lade af Lauget tilsige saa mange, som behøves, efter ordentlig Omgang, at bære Liget til Jorden, og er der nogen, som for Alder og Svaghed skyld ikke kand bære, da maae de forbigaaes; Hvo ellers herimod gior, og sidder overhørig, bøde hver gang En Bigsdaler. Det ses af Bødeidømmelserne, at af og til En og Anden ha r svigtet sin Pligt til »Lig at bære«, men det var sjældent. Begravel­ serne vare et meget vigtigt Led i det hele Laugsvæsen; man søgte altid at gjøre dem saa storslaaede og højtidelige som muligt efter Forholdene, og Laugsbrødrene vare iførte lange sorte Kapper. Sluttelig skal nævnes af hine Artikler, at de fastsætte en be­ stemt Arbejdstid, der er en Time længere end efter Artiklerne af 1652. Det hed i Post 14: »Svennene skal være paa deres Mesters Arbejde og Verksted, naa r Klokken er Fem om Morgenen, indtil Klokken er Nie om Aftenen, Maaltids-Tider undtagne; Men Drengene skal være en Time tilforn om Morgenen.« Dette var Lov — Arbejdet sattes i hine Tider højt som det Første og det Sidste — og denne Lov blev ganske sikkert overholdt, ligesom Bestemmelsen af og til indskærpedes fra Øvrighedens Side, f. Ex. skete det i 1704 ved en Skrivelse til Oldermanden, Mester Trinde. Den lange Arbejdsdag holdt sig endnu langt ind i det Aar­ hundrede, vi nylig have forladt. Et Vidnesbyrd i saa Henseende haves fra Kunstdrejernes Lejr. I sin Bog »Johan Adam Schwartz« (Kbhvn. 1875) fortæller Professor C. Nyrop i en Skildring fra det Scliwartz’ske Etablissement omkring 1830: »Svende og Drenge havde alle Bolig og Kost hos »Mester«. De sov to og to sammen i Seng i en stor Sal, og allerede Kl. 4x/2 om Morgenen maatte den yngste Dreng op for at hente Vand til Svendene, lægge i Kakkelovnene o. s. v. Kl. 5 skulde de andre Drenge være oppe, og Kl. 6 begyndte Arbejdet. Det var en Ordning, som strængt overholdtes, ligesom at det var »Fyr­ aften« Kl. 8. Saa ophørte Arbejdet for Svendene; Drengene skulde endnu arbejde til Kl. 10, det saakaldte Fyraftensarbejde, der var for­ skelligt fra det almindelige Dagarbejde deri, at Mester beregnede dem en Godtgjørelse derfor, som af ham opsparedes for at udbetale dem med en samlet Sum, naar de bleve Svende. Søndagene var væsent­ lig som Hverdagene. Drengene skulde arbejde om Søndagen, kun hveranden Søndag havde de skiftevis fri«. Saaledes hos Schwartz, og saaledes i de øvrige Drejerværksteder i Kjøbenhavn. Der hengik over 150 Aar, førend man begyndte væsentlig at tjærne sig fra Christian den Femtes Laugsregler. I den

Arbejdstiden.