DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

69 at hverken Mester Sedergreen eller, efter hans Død, Enken maa lade nogen af deres Sønner arbejde ved Professionen i Stiftelsen eller have Ophold der, da i modsat Fald Pladsen er forbrudt og vil blive belagt med en Anden«. Under Krigen i 1848 indgav Lauget en Skrivelse til Krigsmini­ steriet med Beklagelse over, »at det betydelige Drejerarbejde, der har været fornødent til Krigsbrug, i den senere Tid ha r været overdraget nogle enkelte Mestre i Særdeleshed, hvorimod det ved ligeligere Fo r­ deling vilde have ydet Flere Erhverv i denne næringsløse Tid«. I Forbindelse hermed staar det rimeligvis, at det 16de Oktober 1848 i en Laugsforsamling blev vedtaget fremtidig at fordele Arbejdet i Por­ tioner til Laugsbrødrene: »En Portion Arbejde af de større Sorter an ­ tages at være til Beløb 50 Rdl., af de mindre til 25 Rdl. Bestillingerne fordeles ved Lodtrækning. Skulde en Bestilling herved tilfalde en Mester, der ikke i Øjeblikket ser sig i Stand til at modtage den, vil den overgaa til den næste i Rækken. Naar Bestillinger indløbe, maa vedkommende Mester indestaa for forsvarlig Arbejde og Udførelse i den forlangte Tid og Opfyldelse af øvrige Betingelser.« Lodtrækningen fandt straks Sted, og der vedtoges omstaaende P risku ran t (S. 70). Ved Udstillingen i 1852 er Lauget paa forskjellig Maade virk­ somt. O ldermand Aulum indsender en Skrivelse til Bedømmelses­ komiteen, i hvilken han peger paa de udstillede Drejerarbejders for­ trinlige Udførelse og fremhæver, at Faget er i Opgang, hvilket Fo r­ øgelsen af Folketallet i Professionen viser. Ved Udgangen af 1842 arbejdede nemlig hos 26 Mestre: 34 Svende og 34 Drenge, medens nu (1852) 33 Interessenter arbejde med 45 Svende og 36 Drenge. Iøvrigt er der i disse Aar forskjellige Stridigheder med Svendene og meget vidtløftige Forhandlinger om Svendenes Dispositionsret over Ladens Beholdning. At Laugets Kasse under den her skildrede Periode undertiden var meget slunken, vil man allerede vide, men det blev paany bedre Tid, og Lauget opfyldte særdeles værdigt alle Forpligtelser. F ra 1845 foreligger en Takskrivelse fra det tekniske Selskab for en Gave af 10 Rdl., og der var forud ydet 15 Rdl. til den samme Institution. Desuden var der sket Indsam ling blandt Laugets Medlemmer, som hver især ydede 1—2 Rdl., en enkelt 3 $. Til de Faldne og Saarede ydedes i 1848 af Laugskassen 50 Rdl. Til de faste aarlige Udgifter hørte nu gjennem en Aarrække 2 Rdl. til Oldermandens Pige og det traditionelle Ligbærertilskud til Studenterne, som for Drejerlaugets Vedkommende udgjorde 1 Rdl. 2 $. I 1848 vedtog man at yde Older­ manden 25 Rdl. aarlig »for Skriverier med videre«. I 1857 ejer Laden ca. 70 Rdl., hvoraf de 50 Rdl. er udlaante til Svendeladen.

Made with