DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

61 kan gjøre offentligt, hvad de tilforn sotn uberettigede gjorde hemmeligt; paa Grund heraf kan Drejerlauget vel troe sig berettiget at spørge: ere Drejerlaugets Artikler op­ hævede og tilintetgjorte, ere alle andre Laugs-Anordninger og Rescripter Drejerlauget uvedkommende, hvorfor er den da Drejerlauget af den høje Magistat communieeret og tilsendt, eller er dette sket for at vise dem deres Rettigheder og Pligter, uden at høste Frugterne deraf? Da er det jo ligerviis som at vise den Hungrige og Vand- smægtende Maden uden at yde ham noget deraf. Nu maatte man vel endvidere spørge, hvad har Drejerlaugets Mestre forseet sig med, at de skal see sig saaledes uforskyldt krænket og undertrykt i deres lovlige og med Flid og Bekostning erhvervede Næringsvej, og hvorved og ved hvilke Meriter har disse med deres falske og urigtige Benævnelse gjort sig fortjente til, uden at efterleve og efterrette sig de allernaadigste Laugsartikler og øvrige Anordninger, at forfærdige, hvad dem lyster. Dette maae jo aldeles stride imod vor allernaadigste Konges landsfaderlige Godhed og Retfærdighed, der vil, at Enhver skal leve og ernære sig af det, der med Ret og Billighed kan til­ komme ham, og hvortil han har gjort sig fortjent, og, uden at gjøre Indgreb i andres Næringsvej, æde sit eget Brød. Med Hensyn til alt Foranførte og Ønsker paastaaer Drejerlaugets Mestre og Interessenter, at disse saa ofte benævnte Been- eller saakaldte Kunstdrejere maae, naar de i Fremtiden agte at forarbejde alt Trædrejerarbejde, lige med Laugsmestrene, da vorde forpligtede til, ifølge Forordningen af 21. Marts 1800 den 6te Paragrafs Bydende, at indtræde i Drejerlauget og forfærdige Mesterstykke efter den i Drejer­ laugets Artiklers 4de Post, eller i Mangel heraf at man vægrer sig derfor — hvilket man dog ikke skulde formode, da de kalde sig Kunstnere — de i saadant Fald bliver aldeles forbudt at befatte sig med noget Trædrejerarbejde, som ifølge Artiklernes 1ste Post ene og alene tilhører Trædrejerne. I modsat Fald burde disse Kunstmagere for­ enes til en Corporation, for at dog i Fremtiden kunde blive nogen bedre Orden iblandt dem, saavel med Hensyn til deres syge Svende som med dem selv indbyrdes, hvor­ ved da Laugets Oldermand kunde se sig befriet i Fremtiden for deres Overløb med at give dem Attester, at de ikke vare i Lauget, paa det de kunde blive frit indlagte paa Hospitalet, og vilde det tillige være en gavnlig Indretning for dem selv, saa at ikke enhver Dreng, der har staaet et Par Aar i Lære, kunde nedsætte sig under Navn af Kunstdrejer, som forhen har været Tilfældet.« I en for Kongen bestemt Henvendelse præciseres det egentlige Trædrejerarbejde som »alt i Træ drejet Arbejde saavel som hvad der henhører til Bygnings, Meubel og huusligt Brug samt Skibsbrug saavel- som i paakommende Tilfælde til Artilleri-Brug.« Om Kunstdrejernes Opkomst og Forhold forklares saaledes: »For en Tid af over Hundrede Aar siden var her i Staden 3 Drejere under Navn af Beendrejere, der ikke befattede sig med andet end at arbejde i Been og Horn, senere hen i Tiden ankom hertil den bekjendte Spengler og nedsatte sig og fik en Svend ved Navn Opitz, der har været en meget duelig Drejer, der var øvet i at for­ færdige adskilligt fint Arbejde i Been, Horn, Skildpadde og Perlemoer, og bekom da Spengler Navn af Kunstdrejer, og fornævnte Opitz, da han senere nedsatte sig, fik samme Benævnelse; senere hen nedsatte sig en Drejer ved Navn Graumann ogsaa under Navn af Kunstdrejer, den endnu levende Drejer Schwartz blev af en af Laugets Mestere