DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

50 igien næstedagsmorgen, saasom dend svend, som havde laant dend til Oldermanden, efterfølgende dag vilde hendte den igien? Vidnet: J o ! Alle saadanne oerd vare bleven talede af Oldermanden. Sp. 21: Om Oldermanden følgelig havde givet vidnet igien at æde og drikke? Vidnet: Jo! Det er sandt. Sp. 22: Om icke Oldermanden havde forlanget af vidnet, at vidnet reent og smuckt skulde skrive Drejer-Haandvercks sædvanen, saasom hand, Oldermanden, samme skrevne vilde lade indbinde? Vidnet: Jo! det haver Oldermanden meere end eengang forlanget af vidnet, at vidnet skulde skrive det, ligesom spuurgt er. Siden, hafde Oldermanden sagd, vilde hand lade giøre et omslag derom, om det skrevne. Sp. 23: Om icke Oldermanden Svendsen raisonable havde villet betale vidnet for saadan skrivning af Drejer-Haandvercks sædvanen? Vidnet: Jo! Det haver Svendsen tilbudet vidnet. Men Oldermanden haver icke bekommet samme skrevne sædvane af vidnet; saasom vidnet resolveerede sig ander- ledis derudi. Resultatet af Kommissionens Undersøgelser blev, som allerede nævnt, at Stolemagerne fik deres eget Laug ved Siden af Trædrejer- nes, da »Mestrene udi i disse tvende Professioner saaledes udi Tallet ere tiltagne, at de hver for sig kand holde Laug og deres Ligs Be­ gravelser med andre Laugs Ærender, uden Hjelp af andre, forrette.« Christian VI kundgjør 27. Feb ruar 1742, at han af disse Aarsager, »saavel som og for at ophæve den Tvistighed, som paa nogen Tid haver været imellem dem indbyrdes, Allernaadigst haver funden for got, at disse forbemelte tvende Professioner, herefter skal være tvende fra hinanden adskilte Lauge, og hver for sig have deres særdeles Laugs Articler og Laugs Rettigheder; Til hvilken Ende Vi Allernaadigst vilde, at Rokke- og Blokkedreyerne skal herefter rette sig efter for­ bemeldte for Trædreyerne i Almindelighed udgifne Laugsarticler af 7. Novbr. 1685; Men derimod allernaadigst forunde Stolemagerne, saa­ vel de nuværende som herefter i Laug trædende Mestere efterføfgende Laugs Articler, hvorefter de sig allerunderdanigst have at rette og forholde og ikke efter denne Dag at understaa sig nogen nye Ved­ tægt eller anden Anordning imellem sig selv at giøre, saafremt de ikke derfor ville stande til rette, og straffes, som sig vedbør.« Af de derefter følgende Artikler have to Interesse i denne Fo r­ bindelse. Ved dem fastslaas det, at Stolemagerne maa have Drejer­ bænk, men ikke maa dreje for andre, i Virkeligheden altsaa en Opret­ holdelse af det, som var bleven Sædvane, og et bestemt Forbud mod, at Stolemagerne gik videre end dertil. De paagjældende Bestemmel­ ser lyde saaledes: »Stolemagerne bliver fremdeles bevilget at maa have Dreyer Værksteder udi deres Huuse til at dreye hvis de til deres Handverks Fortsettelse behøver, men det skal ikke være dennem tilladt at dreye for andre eller betiene sig af dette Værksted til andet end hvis de saaledes selv til deres egen Profession behøver. Befindes nogen