DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

46 før til Dagens Orden og kunde undertiden antage store Dimensioner. Saaledes bleve Drejerne og Stolemagerne, som fra gammel Tid havde fælles Laug, uenige i 1736 og havde saa skarpe Sammenstød, saa det kom til Proces. Stolemagerne synes at have været den udfor­ drende Pa rt; »de begik den ene lnsolence større end den anden — hedder det — de bemægtigede sig Drejernes Mesterlade, hvorefter Laugets Dokumenter blev mærkelig formindskede, ja det Allerfornød- neste og Essentielleste af Laden udpractiseret og forkommet«, nemlig Protokoller og Mesterbøger. Dette Overgreb foregik i et tumultuarisk Laugsmøde; da en af Drejerne vilde forhindre det, blev han slaaet blodig for aaben Lade, »hvilken i alle Amter holdes i stor Agt og Ære«, og et Forsøg paa at frelse Protokollen eller forsegle den mis­ lykkedes, da Stolemagerne erobrede den og slog Laden til. Senere tog de ogsaa Drejernes Ligklæde, Amtsseglet og Svendeladen til sig, ja det gik saa vidt, at »de kjøbte en Soldat til at udskrive og ud ­ kopiere Laugets Skikke, hvorved en Drejersvend skal kjendes og distingueres fra alle Professioner, hvor han kommer udenlands, hvilke Laugsskikke ingen uden Drejere og Drejersvende maa vide«. Følgen blev en langvarig Retssag, som endte med, at Stolemagerne fik deres eget selvstændige Laug.« Saavidt Carl Bruun. Hele Sagen blev undersøgt af en Kommis­ sion. For denne Kommission blev fremlagt alle de Laugspapirer, som vedrørte Forholdet mellem Drejerne og Stolemagerne. De sidste synes strax at have optraadt som et særligt Laug, hvilket var dem særdeles let, idet, som anført, en Stolemager var Oldermand, da det voldsomme Sammenstød fandt Sted. Oldermanden, Peder Svendsen, nævnes stadig under Sagen som »Stolemagernes Oldermand«, og det hele Forhold var saa skjævt, at der end ikke heroverfor staar en »Drejernes Oldermand«. Det anføres kun, at Johannes Gregoriussen, Henrik Henriksen, Holst og Jørgen Baaby møder paa Drejerlaugets eller »paa en Del af Drejerlaugets Vegne«. Drejerne vare helt hjem ­ løse. Under Kommissionens Undersøgelser fremskaffes Vidneforklarin­ ger angaaende Stolemagernes Optræden og Vidnesbyrd andetsteds fra. Hensigten hermed er fra Drejernes Side i første Linie at bevise, at Stolemagerne have misbrugt Drejerbænken til at forfærdige Arbejde, som Drejerne burde have Eneret paa, og at Sligt ikke tillades i frem­ mede Stæder. Saaledes erklærer Drejerlauget i Danzig, at det staar ganske frit, og at Stolemagerne dér have aldrig haft Ret at holde Drejer­ bænk. Forbryder nogen sig derimod, bliver han den høje Øvrigheds Straf underkastet. Drejerlauget i Luneburg afgiver en lang Frem stil­ ling, hvori det udtaler sin Forundring over Forholdene i Kjøbenhavn. De have aldrig hørt, at noget saadant finder Sted i det ganske Rige,