DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

39 holde sig for sligt Fuskeri Lauget til Indpas og Afbræk. Han skulde betale Omkostningerne men for denne Gang ikke miste de fratagne Ting. EN STRID INDENFOR LAUGET. De mange Bødebestemmelser i vSkraaen bleve ret rigeligt benyt­ tede og forøgedes desuden af og til med nye Mulktregler. I den ældste Restancebog meddeles saaledes, at det 25de Februar 1655 er vedtaget, at Ingen maa tale om en Sag, der en Gang er forligt eller lade Nogen høre, at han ikke har gjort sit Mesterstykke. Straffen herfor er dog maadeholden, nemlig 3 $. Saavel i denne Bog som i den Restance­ bog, der benyttes fra 1674, er det jævnligt anført, at denne eller hin Mester er dømt til at »give Straf«, f. Ex.: »Anno 1680 d. 22. August blef Giert Jacobsen straffet for en Rixdl. for det Klammeri hand hafde med Stephen Bendtzen Stolemager til nu første Quart. at betale« eller »Samme Dag blef Jørgen Reinkam straffet for nogle Skieldsord for 3 $ og skal betalis til første Quartal« eller »Mester Jochum Lux skal gifue i Straf for den Agtion imoed Christian Brask 2 Rdl« o. s. v. De to sidste Laugsbrødre, Lux (Lucas) og Brask, laa aabenbart i stadig Strid, thi senere idømmes Brask Bøder for Fornærmelser mod Lux. Men der er en Mester, som særlig er paa det sorte Brædt i disse Aar, Stolemageren Berendt Drevig. Han idømmes idelig Bøder. I Begyndelsen ses han at have betalt Afdrag paa Bøderne, senere nægter han det og kommer i stærk Strid med Oldermændene Jens Christensen og Johan Treimann. Endel af Striden stammer vistnok fra, at Drevig, der er optaget i Lauget i 1675, da intet ny t Medlem tilkommer, i fem Aar vedbliver at være den yngste Laugsbroder, og de denne paahvilende særlige Pligter generer ham. I 1680 kommer det tii Rettergang. Under denne fremlægges »en Forligelse mellem Lauget og Berendt Drevig« i Anledning af en Begivenhed i 1679. Drevig var da kommen i Klammeri med og havde slaaet Oldermanden, Johan Treimann. Det var besluttet, at denne grove Forseelse for denne Gang skulde forfades ham , mod at han gav 2 Rdl. i Straf og bad Oldermanden og Laugsbrødrene om Forladelse. I Forliget staar derefter nogle Linier, som giver Anledning til at tro, at Striden med Drevig ha r noget mere bag sig, nemlig at det er den Modsætning mellem Stolemagere og Drejere, der senere gav Anledning til haarde Kampe, som begynder at bryde ud. Den Om­ stændighed, at Drevig var Stolemager, medens Oldermændene i disse Aar vare Drejere, i Forbindelse med, at Sloelmager Rasmus Christen­ sen, den tidligere Oldermand, som det skal ses, griber ind til Fordel for sin særlige Kollega Drevig, er ogsaa et Tegn i denne Retning.