DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

36 derpaa. Naar han lader sig forlyde med, at vi ville aftvinge ham en Sum Penge til hans Ruin, saa »siger han derudi sin Uvillie och sparer sin Sandhed«, thi da han forrige Gang var her paa Raadstuen, spurgte Præsidenten, hvad han (Peder Hansen) skulde give for at komme i Lauget, og vi svarede da, at han skulde yde tolv Slet- daler Mønt, hvilket den højgunstige Magistrat erklærede for lovligt og billigt. Tilmed tilbød Hr. Præsidenten at ville forstrække ham med disse Penge for at alt kunde komme i Orden, men da han mærkede det, sagde han, at vi ikke vilde have ham i Laug med os for den ringe Penges Skyld, men for at han kunde gjøre sin Pligt sammen med os, naar det bliver Lauget paalagt at contribuere til Kongelig Majestæt. Da han maa udle os Andre, formode vi i underdanig Ydmyghed, at Magistratens Dom nu, da vi have faaet vore Laugsartikler konfirmerede, maa efterleves og hans Værktøj fratages ham og hans Værksted nedbrydes . . . . etc. Herpaa svarer Peder Hansen om trent saaledes: Jeg fattige Mand, Borger og Bendrejer heri Staden er højlig foraarsaget Eders Høj- og Velvisheder med denne min underdanigste Supplikation at bemøde og klagelig at tilkjendegive, hvorledes Peder Jørgensen Underfoged den 17de August paa Rettens Vegne har været i mit Hus med en Raadstuedom, som skal være 6 Aar gammel at jeg skal give mig ind i Drejer Lauget. Han udvikler derpaa, at han ikke er Rokke­ eller Blokkedrejer men en Bendrejer, »som iche er af deris Handtverch eller de for- staaer«. Jeg har været Borger heri Staden i 8 Aar, efter Magistratens Tilladelse, er­ næret mig ærlig og har svaret de mig paabudte Contributioner og Vagt som en ærlig Borger. Jeg vil da spørge af hvilke Aarsager de vil tvinge mig ind i deres Rokkedrejer Laug. Hvad har jeg med dem at bestille. Skal jeg give dem en Sum Penge og vorde en fattig Mand. Vil den gunstige Øvrighed ikke lade mig bo heri Staden som Ren- drejer, da faar jeg bede om Orlov, thi jeg vil eller kan ingenlunde være i deres Laug. Alt mit Redskab er nu forseglet, og jeg maa i egen Person to Gange om Ugen være paa Vagten. Vil man da endelig have mig~ruineret. Magistraten kan ikke ville være Drejerne til Villie og ruinere mig . . . . etc. Dommen lød paa, at da Peder Hansen Bendrejer ikke havde efterkommet Paabudet af 1672, havde han »sig udi Dreyer Lauget strax at indgifue och de allernaadigste privilegier Dreyer Lauget gifune at efterlefue som vedbør«. Saaledes lød Ordene, men Dommen af 1678 frugtede ikke mere end den af 1672. Peder Hansen blev aldrig indskreven som Laugs- broder. KONTRAKT MED STOLEMAGERNE. I den første Halvdel af Halvfjerdserne maa der have været ført Forhandlinger med Stolemagerne. Der var forud saadanne i Lauget, om kun Enkelte eller Flere kan ikke konstateres, men mange var det vel næppe. Dog vare Grændserne mellem de to Fag aabenbart svævende. En af Laugets Stiftere, Peder Pedersen, kaldes saaledes, som nævnt i denne Bogs første Afsnit, i Grundtaxten af 1689, Drejer, men under en Retssag i 1680 benævnes han i et Indlæg fra Laugets Side Stolemager. En anden af Laugets Stiftere, Rasmus Christensen, var afgjort Stolemager og nævnes aldrig som andet, og han blev i