DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

34 vis maatte gaa forud for Privilegiets Opnaaelse, ha r der naturligvis været ført adskillige Forhandlinger mellem Mestrene indbyrdes. Man ha r været sammen om Sagen, naa r Dagværket var til Ende, og man har drøftet den nøje og indgaaende og talt 0111 Faget og dets F o r­ hold. Under dette Samvær er Tanken om at danne et Laug til fælles Gavn da opstaaet og modnet, og nogle faa Maaneder efter at Under­ skriften paa Privilegiet var opnaaet, førtes Planen frem til Realisation. Man saa sig omkring. Der var jo allerede endel Laug, og hvert af disse havde sine Artikler. Her var Forbilleder at følge, men Drejerne havde ogsaa deres egne Tanker og Ideer, og meget i de interessante første Artikler af 1652 er originalt og særegent for Drejerlauget. Alt blev lagt omhyggeligt til Rette forud, og i det Øjeblik, Laugs- artiklerne bleve vedtagne, dannede de ni Mestre, som stiftede Lauget, et Interessentskab, hvis Medlemmer med de stærkeste Lovbaand vare forbundne indbyrdes, og som stod eller kunde staa som en Magt over­ for andre, konkurrerende Haandværk, overfor Svende, Mestre udenfor Lauget og Kjøbmænd eller Skippere, som handlede med Træ. Den 9de Maj 1652 samledes man til det afgjørende Møde. Der var da allerede anskaffet en lille Protokol, betrukken med grønt Skind. Paa dennes første Blad skrev de sexten Mænd deres Navne, idet hver især efter Navnet tilføjede »egen Handt«. Her er Navnene: Hans Kirck, Peiter Foge, Hans Lubtzin, Jacob Andersen, Jacob Daniel- sen, Claus Bock, Heinrich Spidtt, Reinholtt Willumsen, Stephan Ibsen, Hein Kremstraa, Rasmus Christensen, Anders Trinde, Jochum Lucas, Christian Brasch, Peder Pedersen og Povel Suendsen, Hop. Derefter indførtes Laugsartiklerne, som udførlig omtales andet­ steds i denne Bog, i Protokollen, og man ha r derpaa, som Tids Skik og Brug var, fejret Laugets Stiftelse ved en Tønde 01. De sexten Mestre — først to Aar efter, i 1654, forøgedes Medlemsantallet — ha r rimeligvis i disse Aar været samlet jævnligt, saaledes som Artiklerne bød, men man betroede ikke i de første Aar Protokollen, hvad der drøftedes, og siden gav man den kun meget sparsomme Tilførsler — de gamle Drejere vare naturligvis ikke mere lette til Pennen end andre brave Borgere fra hin Tid. Den første Protokoltilførsel er af 1656. De strænge Bestemmelser i Lovene ha r det været vanskeligt at overholde, Bøderne har E 11 og Anden ikke villet betale, nu tilføjes det, at man er til Sinds uvægerligen at inddrive Bøderne, og man tager sine Forholdsregler for det Tilfælde, at nogen »gaar fra os aff Lauet for hand iche will ingaa sin straff.« Vil han ind i Lauget igjen, skal han bøde særligt. Den tyske Indflydelse var stor i hin Tid, de Baand, som bandt dansk og tysk Laugsvæsen sammen, vare ogsaa mange og stærke, og det forstaas da, at Protokollen førtes paa