DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

113 som hand selv lyster, sandt nok, men Erfarenhed har lært os, at naar den ene ikke vil eller kand give saa meget som den anden, da skiøtter ingen at arbejde hos den første men alle derimod hos den sidste — man skulde vel Tænke at een god Beløn­ ning skulde forskaffe os gode og Flittige Svende, ney ikke i Arbejdet, Mesteren til Fordeel, men vel i Liderlighed og Vidtløftighed, dem selv til største Skade, da der af dem lægges bedre Flid til got at sværme og Drikke end til Ordentlighed og flittighed, saadant var fornødent at afhielpe. Saafremt muligt var, ved een bedre Orden og indskierpelse, da disse er jo dog kun tienere og derfor ey bør være Fri Herrer. Og for det 5te burde det ikke være en Svend tilladt at have Friraadighed i at forandre Værksted og Mester naar hand Lyster, da en Mester derved let kan sættes i største Forlegenhed og ellers med en god Villie maa indgaa di Conditioner som Svenden behager hannem at foreskrive, om det end og er Mesteren til største Skade. Jeg tykkes derfor at det Beste var at en Svend ligesaa vel ved vores Laug som ved Skomager Bebslager Bager og Bødkerlauget ikke burde have Frihed at skifte uden hvert Fierdingaar med 6 Ugers forud Opsigelse. For det (ite burde Svendenes hele Forholdsregler være indført i en trykt Stil. Samme burde oplæses af Ørtsvenden for hver Dreng som skulde gjøres til Svend istæden for den hidtil brugte Handverks Gevonheit eller rettere narriske Sentenser, som tiener ikun til at opmuntre en ung uforstandig Svend til Trodsighed og stolthed. Og for det 7de burde den nye Forhold med at være et Fierding Aar Ørtsvend forandres da dette er Mesteren til Skade i saa lang Tid — og endelig for det 8de burde enhver Svend erlægge til Syge Bøssen ugentlig 4 Sk. til den liafde samlet en Fond af 30 Bdl. og derefter ugentlig 3 Sk. naar der deraf havde samlet en Fond af 40 da ikun 2 Sk. ugentlig som stedse burde vedvare og enhver Mester indestaa derfor. Lige­ ledes burde for samme være en Regulair Anordning at alt kunde gaa rigtig til og ey misbruges. Nu har De allsaa heraf mine Betænkninger, hvilke jeg overlader til Deres Vel- ædelheds Bedømmelse. Jeg forbliver imidlertid Deres beredvilligste Tiener Kbhv., 17de Januari 1800. A. G. Lohm ann. P. S. Fortryd ikke paa, at det ikke er renskrevet, da Tiden ey tillod mig det. Skrivelsen ses ikke at være bleven behandlet af Lauget, og Peder Simonsen blev jo senere Oldermand. Lohmann vedbliver at være Oldermand i sex Aar. Ved Valgene ha r han Flertal, men Høgemeier ha r stadig en forholdsvis anselig Minoritet. Ved Valget i 1819 trækker Lohmann sig tilbage, og der falder da 9 St. paa Kyhn, 5 St. paa Høgemeier. Alligevel bliver den Sidste Oldermand og fungerer til 1824. Da bliver det for Alvor Kyhns Tur, idet han vælges med 13 St. (1 faldt paa Lohmann). I 28 faaer K. kun 2 St., men der er iøvrigt meget spredt Afstemning: Høgemeier faar 1 St., Kyhn 2, Ulrichsen 5 St. og Lorenz Bencke 7 St. Den Sidste bliver Oldermand, men frabeder sig allerede i 1830 Valg, hvorpaa Ulrichsen vælges og fungerer i 8 Aar, ivrigt bekæmpende Kunstdrejerne. Ved et af Valgene er Lohmann Modkandidat og faaer 5 St. mod Ulrichsens 13. Ulrichsen ha r iøvrigt sat sig et Minde i »Ulriclisens Stiftelse« i Blaagaardsgade. F ra 1838 er den kraftige og 8