DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

10 (ler kaldte sig »Kunstdrejer«, lioldt sig udenfor Lauget, saa søgte dettes Mestre netop altid tillige at dyrke deres Fag som Kunst. Drejeren forfær­ digede de fineste Elfenbensarbejder, og mellem Drejeren og Billedskjæreren var Grænsen udflydende. Mangen Drejer var i gammel Tid, og mangen Drejer er den Dag idag fremragende dygtig Billedskærer tillige. Kunstdrejeren hævdede i sidste Aarhundredets første Del, da den

Schwartz’ske Æra indlededes, at være »fri Kunstner«, hævet over Laugsmesteren — Trædrejeren saa paa sin Side ned paa »Benskrabe­ ren« og hævdede, at han, Træ ­ drejeren, for at besidde den store Dygtighed maatte have den største, mest omfattende faglige Uddan­ nelse og derfor i Virkeligheden, faglig set, stod højst — og det hævder Trædrejeren, den fuldt ud­ dannede Trædrejer forøvrigt sta­ digt. Men Trædrejeren og Kunst­ drejeren adskiltes maaske ogsaa for en væsentlig Del som Følge af de strænge Laugslove, og T ræ ­ drejeren stod ikke anderledes til »Benskrabningen« end at et kunst­ færdigt Skakspil, ofte i Elfenben, og en Rok med prægtige Elfen- bensforsiringer hørte til Trædreje­ rens Mesterstykke gjennem Aar- hundreder. Drejer er derfor Drejer, og selv om der er Adskillelse i Betegnelse og Samling i forskjel- lige Organisationer, Drejerarbejdet, det jævne, nyttige Arbejde, og Drejerkunsten, den kunstfærdige Luxus til Glæde for Øje og Sind, har i Virkeligheden altid gaaet Haand i Haand. Fo ran dette Kapitel findes et fornemt Drejelad (Fig. 1) afbildet. Det ha r tilhørt og været benyttet af Christian den Sjettes Dronning, Sophie Magdalene, og opbevares nu

Fig. 3. Elfenbenstempel, udfort af Dronning Juliane Marie.