DommensDag

54 Tilfælde, som paatvungen Lejer kan gøre, hvad man vil, med Huset, medens Ejeren maa staa med Hatten i Haanden.» «Det er den Tvangs-Indflytning, vi nu skal gøre Alvor af,» sagde Obersten. «Akkurat og sikkert til de gode Danskeres utrolige Overraskelse. Jeg kender ingen Nation, der kan blive saa overrasket over at have taget fejl som Danskerne. Man skulde dog tro, de havde Øvelsen, for de har i de sidste Aarhundreder saa at sige aldrig gjort andet.» «Det er egentlig en lidt kedelig Rolle for os Soldater at skulle spille,» bemærkede Oberstløjt­ nanten. Generalen trak paa Skuldrene. «De kan tro, vi faar nok større Opgaver bag­ efter,» sagde han. Der blev nogle Øjeblikkes Tavshed. Obersten trommede let med Fingrene paa Bordet. Man kunde høre Søens klukkende Slag mod Skibssiden under Damperens rolige Fremadskriden. Saa trak Obersten det store Danmarkskort nærmere hen til sig. «Jeg forstaar det nu stadig ikke,» sagde han, næsten irriteret, «at de Mennesker ikke har kunnet enes om et anstændigt Forsvar. Det var saagu da ingen Hekseri. I Stedet for nu at skulle kvæles i Puderne som gamle Kællinger! De havde dog en Forsvarsbevægelse, som de kaldte det, en Gang?»